Vi er IKKE nazister!

Slayers sanger og bassist, Tom Araya, giver yours tr00ly og andre skriverkarle en skideballe i dette interview.

Interviewet er fra 1998, da Slayer var aktuelle med albummet ”Diabolus In Musica”. Araya kommer forbi emner som våbenkontrol, Satan … og nazismen.

Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret i NRG nr. 8, 1998)

Slayer i 1998: "Journalister burde tænke over, hvad de skriver." 

Lige siden Slayer i 1983 debuterede på ”Metal Massacre III”-kompilationen med nummeret ”Aggressive Perfector”, har bandet været en torn i øjet på den kristne højrefløj i USA.

Foruden en særdeles politisk ukorrekt flirten med pangermanske symboler som S-runen i bandlogoet og den bredbrystede Reichsadler, der spreder vingerne over Slayer-logoet og fanklubben med det manende navn Slatanic Wehrmacht, har Slayer skaffet sig et blakket ry med deres sorte, sataniske image.

Kilovis af nitter, et overforbrug eyeliner samt diverse pentagrammer og omvendte kors hørte til udrustningen, da Slayer i et halsbrækkende tempo drønede ind på metal-arenaen med ”Show No Mercy”-albummet i december 1983.

Siden da har Slayers pladeomslag været prydet af grufulde scenarier fra helvedes sorteste dybder. Og som det passer sig for disse black thrashens pionerer, fortsætter Slayer ufortrødent i den kontroversielle skure med deres nye opus, ”Diabolus In Musica” – en titel, der pr. automatik vil sende de fordømmende og frihedsfjendtlige kristne organisationer på overarbejde.

”Diabulos In Musica” er et begreb, som kirken i det 15. århundrede brugte som betegnelse for intervallet, der består af tre hele toner (fx f-h). Helt op til det 19. århundrede blev det disharmoniske interval betragtet som det mest ”farlige” og ildeklingende. Og med dens vanlige skræk for Udgård satte kirken tritonus-intervallet i forbindelse med djævelen og døbte det ”diabolus in musica” (latin: ”djævelen i musikken”).

”Jeg husker, at vi for et stykke tid siden af en herre, der interviewede os, blev informeret om ’diabolus in musica’. ’Ved I fyre, at jeres musik er baseret omkring denne skala?’ Og det er en tretoners-skala. Han oplyste os om, at vores musik var baseret omkring den. Og da vi skulle finde en titel til den nye plade, var der én, der foreslog ”Diabolus In Musica”. Og den valgte vi så,” forklarer Tom Araya, Slayers bassist og sanger.

GENOPFINDELSE AF ”SHOW NO MERCY”

- På ”Divine Intervention” havde Kerry King skrevet de fleste af sangene. Har Jeff Hanneman bidraget med mere på ”Diabolus In Musica”?

”Det er korrekt. Vi har alle sammen vores kreative op- og nedture. ”Divine Intervention” var mere en plade for Kerry, og den her er mere Jeffs plade. Jeff har fået genopladet sine batterier og er kommet op med noget temmelig godt materiale. Denne gang var det Jeffs mulighed for at sprede vingerne.”

- I har været tro mod den brutale thrash metal-genre i årenes løb. Føler I, at I har en forpligtelse over for ekstremt metal?

”Vi har forpligtelse over for os selv. Vi er tro mod vores udgangspunkt, og vi er kun forpligtede over for os selv. Og vi sørger for, at det er noget, vi selv kan li’, og at vi ved, at det er Slayer. Vi har en stærk tro på integritet, hahaha.”

- Hvad synes du om bands som Metallica, der er begyndt at spille mainstream-rock?

”Det er noget, de har valgt at gøre … Enten har de valgt at gøre det, eller også har de ment, at det var den rigtige retning at gå i. Og der er kun én retning at gå i, og det er lige ud, lige ud til det mål, man har sat sig. Sving ikke til højre eller venstre. Det kan godt være, at der er en genvej til at komme til målet hurtigere, men det handler om at være ærlig mht. det, man laver. Det, mener jeg, er vigtigt. Og det er meget vigtigt for os mht. kreativitet.”

- Ligesom ”Reign In Blood”, ”South Of Heaven” og ”Seasons In The Abyss” er ”Diabolus In Musica” produceret af Rick Rubin. Men det virker som om, at lyden på den nye plade er lidt mere moderne end den på jeres andre Rubin-albums, der havde en mere tør og 1970’er-agtig lyd. Er du enig?

”Ja. Albummet er i sig selv en genopfindelse af det, vi laver. Da vi fik taget billeder i New York, sagde Jeff, at albummet havde ligheder med ”Show No Mercy” mht. sangenes strukturer. Og jeg lyttede så til det og sagde: ’Ja, sangene har lidt mere melodi i sig, du har faktisk ret.’ Så for mig er albummet en genopfindelse af ”Show No Mercy”.”

RETTEN TIL AT BÆRE VÅBEN

- Jeres sange handler ofte om emner, der er tabu i USA's moderne samfund. Hvad mener du om moralen i USA i dag?

”Moralen er temmelig lav. Der skal ske noget for at få folk til at tro på dem selv og hinanden igen. USA er et temmelig nyt land, kun 200 år, sammenlignet med andre lande, der har eksisteret i æoner. Vi er nyere, vi er ved at gennemleve vores teenageår, hahaha. Og vi må lære lektien ligesom alle andre.”

- Synes du, at Bill Clinton gør et godt arbejde som USA's præsident?

”Jeg ved det ikke. Man hører mere om hans privatliv end om hans politiske virke. Men han lader til at klare sit arbejde godt. Han har balance i regnskabet, og det er ret godt, taget i betragtning at de fire foregående præsidenter ikke kunne få balance i regnskabet. Men det er vel en sag om tillid.”

- Der er opstået en stor utilfredshed i USA på det sidste. Der har været Oklahoma-bomben, og der er skudt en masse paramilitser op i landet. Hvad mener du om den slags folk?

”Jeg mener, at nogen af dem har den rette indstilling. Og nogle af dem er fanatikere. Men som sagt, vi er et ungt land, og måske skal der den slags ting til for at holde folket i skak, og måske også for at holde regeringen i skak. Den største ting her for mig er sagen om våbenkontrol. Jeg mener, at hvis dette er et frit land, så skal vi have lov til at bevæbne os og beskytte os selv. Hvis en tyran bliver præsident, og ingen har lov til at forsvare sig mod den person, som handler mod vores ønsker … Jeg mener, at vi har ret til at forsvare os, til at forsvare, hvad der rettelig er vores, nemlig dette land. Retssystemet i Amerika har spillet fallit på mange måder, for ligesom der er uskyldige ofre for vold, er der uskyldige ofre for retssystemet. Men sådan er det over det hele, intet er sikret mod fejl.  Men den sande retfærdighed kommer i den sidste ende, når man skal stå til regnskab for sin livsførelse. Det er dér, den sande retfærdighed kommer ind i billedet.”

SATANISK IMAGE

- Lad os tale om nogle af sangene på den nye plade. Hvad handler ”Love To Hate” om?

”Den handler om mordere og folk, der er voldelige, og om det, at man elsker at hade de mennesker, men man myrder dem ikke, hvis du forstår. Man elsker at hade dem, men hvorfor så ikke gøre noget ved det? Alle har deres sans for moral og deres meninger og idealer om ting, og de brokker sig altid, men de gør ikke noget ved sagen.”

- På skæringen ”In The Name Of God” hører jeg dig synge noget i retning af ”Antichrist is the name of God”. Hvad handler den sang om?

”Præcis det. Det er Satan, der sælger sig selv: ’I want to invite you, welcome you to my faith, to my hate, to my world, to myself.’ Det er en, der frister dig til at følge ham. ’Kom med, jeg vil vise dig, hvad jeg kan gøre for dig.’ Det er en Kerry-sang, og Kerry mente ikke, at vi havde lavet sådan noget i et stykke tid, og så skrev han den, og det er en god sang. Den er faktisk ret velskrevet.”

- Slayer-sange som ”The Antichrist” og ”Altar Of Sacrifice” handler om satanisme, og jeres albumcovers har altid været temmelig infernalske – ”Divine Intervention” havde sågar et omvendt pentagram på omslaget, og jeres nye plade har en ret diabolsk titel. Anser I jer selv for at være et satanisk band?

”Nej, men det billedsprog var en del af dannelsen af dette band, og det billedsprog passer til bandet. Det giver på en måde en idé om, hvad bandet handler om. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er ting, som vi tror på eller praktiserer. Vi har alle vores individuelle tro, men vi har den samme tro og vision, hvad angår Slayer. Vi har alle det samme fokus, og alt hvad der har med Slayer at gøre, anskuer vi på en bestemt måde. Vi ved alle, hvad vi skal gøre for at skabe Slayer.”

- Men folk fra Moral Majority og PMRC vil nok hævde, at Slayer ikke er sundt for de unge.

”Det har de ret til at mene. Alle har ret til at have deres meninger og til at ytre dem. Jeg vil ikke korsfæste dem eller forfølge dem af den grund. De kan forfølge os så meget, som de lyster, vi vil forsætte med at gøre det, vi gør, og folk kan enten købe vores plader eller lade være. Og som sagt har alle ret til at have deres meninger, og de ytrer dem ofte højlydt.”

RYGTET OM SLAYERS NAZISME

- I har en sang på den nye plade, der hedder ”Death’s Head”. Hvad handler den om?

”Den handler cirka om det samme som ”Love To Hate”. Det er en sang, som Jeff skrev. Og jeg holder virkelig, virkelig meget af den linje som ’Death pointed at your head, your mind on the trigger, pull it!’ Det er et meget stærkt statement: ’Jeg dræber dig fandme, for jeg hader dig for det, du har gjort mod mig,’ og i den dur. Det er stort set, hvad den sang handler om, og ikke noget som helst andet, som det kunne lyde som om, den handler om, hahaha.”

- Hvad mener du?

”Præcis hvad jeg sagde, hahaha.”

- Oversat til tysk betyder ”Death’s Head” Totenkopf …

”Ja, og det er præcis, hvad jeg refererer til. Den handler ikke om noget, som du tænker på. Det er basalt set ’Death pointed at your head’ = Death’s head.”

- Okay, så lad os aflive nogle rygter. Dødningehovedet var emblem for Hitlers SS-soldater i Nazityskland, og i tidens løb er Slayer af kritikere ofte blevet forbundet med nazisme, mest pga. sangen ”Angel Of Death”, der handlede om nazilægen Joseph Mengele, der jo udførte nogle horrible eksperimenter på mennesker i kz-lejren i Auschwitz.

”Vi bliver ved med at fortælle folk, at vi ikke har noget med det [nazismen] at gøre, og de bliver ved med at skrive, at det har vi. Og hvem fortæller så sandheden?”

- Det håber jeg, at I gør.

”Det gør vi! Og hvis de vil blive ved med at lave historier ud af det, så er jeg skideligeglad. De kan sige, hvad de vil. Vi ved, hvem vi er. Og folk ønsker at tro, hvad de læser, men måske skulle de tro på os. Og hvis folk vil drage overilede konklusioner for at gøre deres historier lidt mere fristende for at få folk til at læse artiklerne … De nævner tit disse ting, men i interviews hører man os aldrig sige, at vi er det [nazister]. Måske burde journalister tænke lidt over, hvad de skriver, for folk tror på det, de skriver, og ikke på dem, der bliver interviewet.”

- Det har jeg meget respekt for. Jeg synes, det er meget forkert at lave den slags rygter, og det ødelægger scenen …

”Det er forståeligt, at de ønsker at skrive en indledning til artiklen, og det er i orden, at de refererer til det og gør det forståeligt, at bandet ikke gør noget af den slags. Du skriver dit eller dat, og det gør du på egne vegne. Og når du stiller bandet spørgsmålet, siger bandet straks: ’Nej, det er vi ikke involveret i!’ Men du starter alligevel artiklen med: ’Slayer bruger sådan og sådan nogle symboler, og det er nazisme!’ Og så fortsætter du historien, og når læseren når til spørgsmålene og svarene, har de alligevel læst historien. Og så behøver de ikke læse spørgsmålene og svarene, for de har allerede regnet den ud. Jeg anklager journalisterne, men ikke specielt dig, men du er den eneste, jeg kan udpege: ’Hør her, folk vil tro sådan, for det er, hvad I fyre skriver.’ Når du stiller os det spørgsmål, svarer vi: ’Nej, vi gør ikke den slags,’ men du insisterer på at skrive det! Hold jer til de basale spørgsmål og lade være med at opdigte historier. Man kan altid fordreje tingene, så vær forsigtig med, hvordan du formulerer tingene.”

- Det har altid irriteret mig at høre den slags rygter, for jeg har altid syntes godt om Slayer. Jeg har lyttet til jeres musik … I havde en manager, der hed Steve …

”Craig.”

- Ja, han sendte mig et demobånd, før ”Show No Mercy” udkom, så jeg har lyttet til jeres musik i mange år, og jeg har aldrig haft indtryk af, at I vare nogle røvhuller …

”Det er vi langt fra. Vi respekterer folk, hvis det er gensidig respekt. Hvis du respekterer os, vil vi gengælde den respekt. Vi render ikke rundt og behandler folk dårligt. Vi er ret reelle over for folk, for hvorfor være et røvhul? Vi er alle del af denne her verden, og man kan i det mindste have respekt for hinanden.” \m/

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama