søndag den 20. december 2015

Det kastede jeg hornene til i 2015


King Diamond har mere brug for Denner/Shermann, end Denner/Shermann har brug for King Diamond.

Det er konklusionen, når jeg her på kanten til 2016 skal gøre status over det forgangne år.


Denner/Shermanns debut-ep, ”Satan’s Tomb”, er kun godt 20 minutter lang. Men det er 20 intense minutter, som de to Mercyful Fate-legender bombarderer deres fans med. Og når jeg skal forsøge at overtale mig selv til IKKE at kåre ”Satan’s Tomb” til årets udgivelse, bliver jeg nødt til at stille mig selv følgende spørgsmål:

Hvilken udgivelse fra 2015 har mere macheteskarpe riffs? Svar: ingen.

Hvilken udgivelse fra 2015 har mere himmelstræbende individuelle præstationer på hhv. guitar, bas, trommer og vokal? Svar: ingen.

For det er et ærefrygtindgydende band, Denner/Shermann har samlet omkring sig. De har overtalt en af verdens bedste heavy metal-trommeslagere, Snowy Shaw, til at medvirke. Og Shaw overgår nærmest sig selv på ”Satan’s Tomb”.

Men også Marc Grabowskis basarbejde på Denner/Shermanns debut-ep imponerer. Det samme gør kapelmestrenes soli. Guitarduellerne er korte, præcise nålestiksoperationer. Her er intet trættende lir, kun berusende, melodiske forløb, der efterlader lytteren med abstinenser.

Læg dertil tårnhøje vokal-præstationer fra Sean Peck. Peck er uden tvivl en af de allerbedste heavy metal-sangere i det 21. århundrede. Og hans stjerne er stigende – hans vokale arbejde for Cage og Death Dealer vækker opsigt for tiden. Og ”Satan’s Tomb” understreger bare Pecks autoritet.

Der er folk, som efter at have hørt ”Satan’s Tomb”, gerne så Mercyful Fate gendannet. Det er en helt naturlig fandrøm. Problemet er bare, at resultatet af en sådan genforening ikke ville kunne hamle op med ”Satan’s Tomb”.

Denner og Shermann er i absolut topform. Det samme er deres musikalske håndlangere på ”Satan’s Tomb”. Derfor er Denner/Shermanns debutalbum den udgivelse, som jeg ser mest frem til i 2016. Lad den komme, lad den komme, tiden hvor vi begejstres!

Anyway, her er min 2015-top 24, som man her i december måned har kunnet følge i Metalizeds julekalender (klik her).

1. DENNER/SHERMANN – ”SATAN’S TOMB”
Mercyful Fates guitartandem lever op til deres ry. Fantastiske riffs og fantastiske individuelle præstationer fra de fem bandmedlemmer.

W.A.S.P: Dødssymbolik for
fuld skrue.
2. W.A.S.P. – ”GOLGOTHA”
Efter en pause er Blackie Lawless tilbage i storform. Måske det bedste W.A.S.P.-album siden ”The Crimson Idol”.

3. MARDUK – ”FRONTSCHWEIN
Rabiat udspil fra de svenske black metal-stilskabere. Så ondt, at det er godt.

4. WATAIN – ”TONIGHT WE RAISE OUR CUPS AND TOAST IN ANGELS BLOOD: A TRIBUTE TO BATHORY”
Tribut til Bathory. Indspillet på Sweden Rock i 2010. Quorthons far holder tale, før seansen bryder løs.

5. MORBID ANGEL – ”JUVENILIA”
Koncertindspilning fra 1989. Udgivet på Record Store Day. Brutalitet med stil.

6. SLAYER – ”REPENTLESS”
En af Slayers bedste siden 1990. Hanneman savnes selvfølgelig, men Kerry King & Co. har oppet sig.

7. RAM – ”SVBVERSVM”
Arketypisk heavy metal med en personlig, nyhvæsset kant fra dette svenske kultband.

8. ENFORCER – ”FROM BEYOND”
Manisk, melodisk heavy metal fra en flok unge svenskere, som hævder, at de er det mest moderne band i universet.

9. SATAN – ”ATOM BY ATOM”
Legendarisk band fra The New Wave Of British Heavy Metal demonstrerer, at de stadig er relevante.

En af de største kommercielle
succeser i 2015.
10. GHOST – ”MELIORA”
Blue Öyster Cults svenske gengangere. Sjældent er heavy rock og pop blevet fusioneret så majestætisk.

11. MOTÖRHEAD – ”BAD MAGIC”
Glimrende album, selvom meget tyder på, at det er indspillet i Motörheads dødstime.

12. PROPHECY – ”WHOM GODS DESTROY: DEMOS 1985-1986”
Dansk guldaldermetal. Fra Odense. Tendenser både til prog og power metal. Nu endelig på vinyl.

13. PENTAGRAM – ”CURIOUS VOLUME”
Bobby Liebling styrer stadig. Doom metal af den klassiske afstøbning.

14. QUARTZ – ”TOO HOT TO HANDLE”
Engelsk KVLT: betonrock indspillet i 1981-82.

15. KICKIN VALENTINA – ”SUPER ATOMIC”
Amerikansk sydstatsband genopliver sleaze rocken. Møgbeskidt og meget overbevisende.

16. LUCIFER – ”LUCIFER I”
Johanna Sadonis (ex-The Oath) er i front for dette berlinerband, som spiller klassisk, doomy heavy rock.

17. MELECHESH – ”ENKI”
Moderne black metal med mellemøstlig baggrund. Nyskabende og traditionelt på samme tid.

18. MALIGN – ”A SUN TO SCORCH”
Legendarisk kultband. Ortodoks black metal fra Sverige. Meget ondt.

19. VENOM – ”FROM THE VERY DEPTHS”
Black metal-genrens grundlæggere i moderne aftapning. Og med blottede punk-rødder.

20. TRIBULATION – ”THE CHILDREN OF THE NIGHT”
Innovativt svensk band med bid i vampyrtænderne. Led efter bandet i krydsfeltet mellem prog metal og black metal.

21. TANK – ”VALLEY OF TEARS”
Original-medlemmerne er alle ude af denne udgave af Tank. Men stålet er stadig skarpt og hærdet.

22. BLACK TRIP – ”SHADOWLINE”
Peter Stjärnvind (ex-Entombed og 117 andre) leder dette band, som spiller heavy metal med styr på melodi og tradition.

23. RAVEN – ”EXTERMINATION”
Den banebrydende speed-trio fra The New Wave Of British Heavy Metal er på krigsstien. Overbevisende, som sædvanlig.

24. DEUS OTIOSUS – ”SIS MORTUUS MONDO”
Dansk dødsmetal, når det er bedst anno 2015. Brutalt, men med styr på sangskrivningen. \m/

DISCLAIMER: Indholdet i denne artikel er ikke udtryk for Metalizeds redaktionelle holdninger. Artiklen er i stedet et rask ridt på min egen, personlige kæphest ...

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama

søndag den 6. december 2015

Vi er IKKE nazister!


Slayers sanger og bassist, Tom Araya, giver yours tr00ly og andre skriverkarle en skideballe i dette interview.

Interviewet er fra 1998, da Slayer var aktuelle med albummet ”Diabolus In Musica”. Araya kommer forbi emner som våbenkontrol, Satan … og nazismen.

Interviewartikel: Peter Béliath (Publiceret i NRG nr. 8, 1998)

Slayer i 1998: "Journalister burde tænke over, hvad de skriver." 
Lige siden Slayer i 1983 debuterede på ”Metal Massacre III”-kompilationen med nummeret ”Aggressive Perfector”, har bandet været en torn i øjet på den kristne højrefløj i USA.

Foruden en særdeles politisk ukorrekt flirten med pangermanske symboler som S-runen i bandlogoet og den bredbrystede Reichsadler, der spreder vingerne over Slayer-logoet og fanklubben med det manende navn Slatanic Wehrmacht, har Slayer skaffet sig et blakket ry med deres sorte, sataniske image.

Kilovis af nitter, et overforbrug eyeliner samt diverse pentagrammer og omvendte kors hørte til udrustningen, da Slayer i et halsbrækkende tempo drønede ind på metal-arenaen med ”Show No Mercy”-albummet i december 1983.

Siden da har Slayers pladeomslag været prydet af grufulde scenarier fra helvedes sorteste dybder. Og som det passer sig for disse black thrashens pionerer, fortsætter Slayer ufortrødent i den kontroversielle skure med deres nye opus, ”Diabolus In Musica” – en titel, der pr. automatik vil sende de fordømmende og frihedsfjendtlige kristne organisationer på overarbejde.

”Diabulos In Musica” er et begreb, som kirken i det 15. århundrede brugte som betegnelse for intervallet, der består af tre hele toner (fx f-h). Helt op til det 19. århundrede blev det disharmoniske interval betragtet som det mest ”farlige” og ildeklingende. Og med dens vanlige skræk for Udgård satte kirken tritonus-intervallet i forbindelse med djævelen og døbte det ”diabolus in musica” (latin: ”djævelen i musikken”).

”Jeg husker, at vi for et stykke tid siden af en herre, der interviewede os, blev informeret om ’diabolus in musica’. ’Ved I fyre, at jeres musik er baseret omkring denne skala?’ Og det er en tretoners-skala. Han oplyste os om, at vores musik var baseret omkring den. Og da vi skulle finde en titel til den nye plade, var der én, der foreslog ”Diabolus In Musica”. Og den valgte vi så,” forklarer Tom Araya, Slayers bassist og sanger.

GENOPFINDELSE AF ”SHOW NO MERCY”
- På ”Divine Intervention” havde Kerry King skrevet de fleste af sangene. Har Jeff Hanneman bidraget med mere på ”Diabolus In Musica”?

”Det er korrekt. Vi har alle sammen vores kreative op- og nedture. ”Divine Intervention” var mere en plade for Kerry, og den her er mere Jeffs plade. Jeff har fået genopladet sine batterier og er kommet op med noget temmelig godt materiale. Denne gang var det Jeffs mulighed for at sprede vingerne.”

- I har været tro mod den brutale thrash metal-genre i årenes løb. Føler I, at I har en forpligtelse over for ekstremt metal?

”Vi har forpligtelse over for os selv. Vi er tro mod vores udgangspunkt, og vi er kun forpligtede over for os selv. Og vi sørger for, at det er noget, vi selv kan li’, og at vi ved, at det er Slayer. Vi har en stærk tro på integritet, hahaha.”

- Hvad synes du om bands som Metallica, der er begyndt at spille mainstream-rock?

”Det er noget, de har valgt at gøre … Enten har de valgt at gøre det, eller også har de ment, at det var den rigtige retning at gå i. Og der er kun én retning at gå i, og det er lige ud, lige ud til det mål, man har sat sig. Sving ikke til højre eller venstre. Det kan godt være, at der er en genvej til at komme til målet hurtigere, men det handler om at være ærlig mht. det, man laver. Det, mener jeg, er vigtigt. Og det er meget vigtigt for os mht. kreativitet.”

- Ligesom ”Reign In Blood”, ”South Of Heaven” og ”Seasons In The Abyss” er ”Diabolus In Musica” produceret af Rick Rubin. Men det virker som om, at lyden på den nye plade er lidt mere moderne end den på jeres andre Rubin-albums, der havde en mere tør og 1970’er-agtig lyd. Er du enig?

”Ja. Albummet er i sig selv en genopfindelse af det, vi laver. Da vi fik taget billeder i New York, sagde Jeff, at albummet havde ligheder med ”Show No Mercy” mht. sangenes strukturer. Og jeg lyttede så til det og sagde: ’Ja, sangene har lidt mere melodi i sig, du har faktisk ret.’ Så for mig er albummet en genopfindelse af ”Show No Mercy”.”

RETTEN TIL AT BÆRE VÅBEN
- Jeres sange handler ofte om emner, der er tabu i USA's moderne samfund. Hvad mener du om moralen i USA i dag?

”Moralen er temmelig lav. Der skal ske noget for at få folk til at tro på dem selv og hinanden igen. USA er et temmelig nyt land, kun 200 år, sammenlignet med andre lande, der har eksisteret i æoner. Vi er nyere, vi er ved at gennemleve vores teenageår, hahaha. Og vi må lære lektien ligesom alle andre.”

- Synes du, at Bill Clinton gør et godt arbejde som USA's præsident?

”Jeg ved det ikke. Man hører mere om hans privatliv end om hans politiske virke. Men han lader til at klare sit arbejde godt. Han har balance i regnskabet, og det er ret godt, taget i betragtning at de fire foregående præsidenter ikke kunne få balance i regnskabet. Men det er vel en sag om tillid.”

- Der er opstået en stor utilfredshed i USA på det sidste. Der har været Oklahoma-bomben, og der er skudt en masse paramilitser op i landet. Hvad mener du om den slags folk?

”Jeg mener, at nogen af dem har den rette indstilling. Og nogle af dem er fanatikere. Men som sagt, vi er et ungt land, og måske skal der den slags ting til for at holde folket i skak, og måske også for at holde regeringen i skak. Den største ting her for mig er sagen om våbenkontrol. Jeg mener, at hvis dette er et frit land, så skal vi have lov til at bevæbne os og beskytte os selv. Hvis en tyran bliver præsident, og ingen har lov til at forsvare sig mod den person, som handler mod vores ønsker … Jeg mener, at vi har ret til at forsvare os, til at forsvare, hvad der rettelig er vores, nemlig dette land. Retssystemet i Amerika har spillet fallit på mange måder, for ligesom der er uskyldige ofre for vold, er der uskyldige ofre for retssystemet. Men sådan er det over det hele, intet er sikret mod fejl.  Men den sande retfærdighed kommer i den sidste ende, når man skal stå til regnskab for sin livsførelse. Det er dér, den sande retfærdighed kommer ind i billedet.”

SATANISK IMAGE
- Lad os tale om nogle af sangene på den nye plade. Hvad handler ”Love To Hate” om?

”Den handler om mordere og folk, der er voldelige, og om det, at man elsker at hade de mennesker, men man myrder dem ikke, hvis du forstår. Man elsker at hade dem, men hvorfor så ikke gøre noget ved det? Alle har deres sans for moral og deres meninger og idealer om ting, og de brokker sig altid, men de gør ikke noget ved sagen.”

- På skæringen ”In The Name Of God” hører jeg dig synge noget i retning af ”Antichrist is the name of God”. Hvad handler den sang om?

”Præcis det. Det er Satan, der sælger sig selv: ’I want to invite you, welcome you to my faith, to my hate, to my world, to myself.’ Det er en, der frister dig til at følge ham. ’Kom med, jeg vil vise dig, hvad jeg kan gøre for dig.’ Det er en Kerry-sang, og Kerry mente ikke, at vi havde lavet sådan noget i et stykke tid, og så skrev han den, og det er en god sang. Den er faktisk ret velskrevet.”

- Slayer-sange som ”The Antichrist” og ”Altar Of Sacrifice” handler om satanisme, og jeres albumcovers har altid været temmelig infernalske – ”Divine Intervention” havde sågar et omvendt pentagram på omslaget, og jeres nye plade har en ret diabolsk titel. Anser I jer selv for at være et satanisk band?

”Nej, men det billedsprog var en del af dannelsen af dette band, og det billedsprog passer til bandet. Det giver på en måde en idé om, hvad bandet handler om. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er ting, som vi tror på eller praktiserer. Vi har alle vores individuelle tro, men vi har den samme tro og vision, hvad angår Slayer. Vi har alle det samme fokus, og alt hvad der har med Slayer at gøre, anskuer vi på en bestemt måde. Vi ved alle, hvad vi skal gøre for at skabe Slayer.”

- Men folk fra Moral Majority og PMRC vil nok hævde, at Slayer ikke er sundt for de unge.

”Det har de ret til at mene. Alle har ret til at have deres meninger og til at ytre dem. Jeg vil ikke korsfæste dem eller forfølge dem af den grund. De kan forfølge os så meget, som de lyster, vi vil forsætte med at gøre det, vi gør, og folk kan enten købe vores plader eller lade være. Og som sagt har alle ret til at have deres meninger, og de ytrer dem ofte højlydt.”

RYGTET OM SLAYERS NAZISME
- I har en sang på den nye plade, der hedder ”Death’s Head”. Hvad handler den om?

”Den handler cirka om det samme som ”Love To Hate”. Det er en sang, som Jeff skrev. Og jeg holder virkelig, virkelig meget af den linje som ’Death pointed at your head, your mind on the trigger, pull it!’ Det er et meget stærkt statement: ’Jeg dræber dig fandme, for jeg hader dig for det, du har gjort mod mig,’ og i den dur. Det er stort set, hvad den sang handler om, og ikke noget som helst andet, som det kunne lyde som om, den handler om, hahaha.”

- Hvad mener du?

”Præcis hvad jeg sagde, hahaha.”

- Oversat til tysk betyder ”Death’s Head” Totenkopf …

”Ja, og det er præcis, hvad jeg refererer til. Den handler ikke om noget, som du tænker på. Det er basalt set ’Death pointed at your head’ = Death’s head.”

- Okay, så lad os aflive nogle rygter. Dødningehovedet var emblem for Hitlers SS-soldater i Nazityskland, og i tidens løb er Slayer af kritikere ofte blevet forbundet med nazisme, mest pga. sangen ”Angel Of Death”, der handlede om nazilægen Joseph Mengele, der jo udførte nogle horrible eksperimenter på mennesker i kz-lejren i Auschwitz.

”Vi bliver ved med at fortælle folk, at vi ikke har noget med det [nazismen] at gøre, og de bliver ved med at skrive, at det har vi. Og hvem fortæller så sandheden?”

- Det håber jeg, at I gør.

”Det gør vi! Og hvis de vil blive ved med at lave historier ud af det, så er jeg skideligeglad. De kan sige, hvad de vil. Vi ved, hvem vi er. Og folk ønsker at tro, hvad de læser, men måske skulle de tro på os. Og hvis folk vil drage overilede konklusioner for at gøre deres historier lidt mere fristende for at få folk til at læse artiklerne … De nævner tit disse ting, men i interviews hører man os aldrig sige, at vi er det [nazister]. Måske burde journalister tænke lidt over, hvad de skriver, for folk tror på det, de skriver, og ikke på dem, der bliver interviewet.”

- Det har jeg meget respekt for. Jeg synes, det er meget forkert at lave den slags rygter, og det ødelægger scenen …

”Det er forståeligt, at de ønsker at skrive en indledning til artiklen, og det er i orden, at de refererer til det og gør det forståeligt, at bandet ikke gør noget af den slags. Du skriver dit eller dat, og det gør du på egne vegne. Og når du stiller bandet spørgsmålet, siger bandet straks: ’Nej, det er vi ikke involveret i!’ Men du starter alligevel artiklen med: ’Slayer bruger sådan og sådan nogle symboler, og det er nazisme!’ Og så fortsætter du historien, og når læseren når til spørgsmålene og svarene, har de alligevel læst historien. Og så behøver de ikke læse spørgsmålene og svarene, for de har allerede regnet den ud. Jeg anklager journalisterne, men ikke specielt dig, men du er den eneste, jeg kan udpege: ’Hør her, folk vil tro sådan, for det er, hvad I fyre skriver.’ Når du stiller os det spørgsmål, svarer vi: ’Nej, vi gør ikke den slags,’ men du insisterer på at skrive det! Hold jer til de basale spørgsmål og lade være med at opdigte historier. Man kan altid fordreje tingene, så vær forsigtig med, hvordan du formulerer tingene.”

- Det har altid irriteret mig at høre den slags rygter, for jeg har altid syntes godt om Slayer. Jeg har lyttet til jeres musik … I havde en manager, der hed Steve …

”Craig.”

- Ja, han sendte mig et demobånd, før ”Show No Mercy” udkom, så jeg har lyttet til jeres musik i mange år, og jeg har aldrig haft indtryk af, at I vare nogle røvhuller …

”Det er vi langt fra. Vi respekterer folk, hvis det er gensidig respekt. Hvis du respekterer os, vil vi gengælde den respekt. Vi render ikke rundt og behandler folk dårligt. Vi er ret reelle over for folk, for hvorfor være et røvhul? Vi er alle del af denne her verden, og man kan i det mindste have respekt for hinanden.” \m/

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama