Dyriske drifter

April Wines hyldest til den hårde rock var ladet med den indestængte følelse af vildskab, som store dele af ungdommen følte.

April Wine anno 1981: Grrrr ...

April Wine – navnet siger næppe mange moderne metalfans noget. Men i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne var April Wine et band, som var på vej op i den hårde rocks superliga.

I 1980 spillede April Wine ligefrem på heavy rockens store, prestigefylde festival, Mosters Of Rock i Castle Donington, England. Her var April Wine på plakaten sammen med nogle af tidens mest toneangivende grupper: Rainbow, Judas Priest, Scorpions og Saxon.

På den live-lp, der efterfølgende blev udsendt som souvenir til horderne af heavy-hungrende metalfans, kan man høre April Wine hidse festival-publikummet op: ”Er I fyre sikre på, at I ikke er til disco?” (Disco var heavy rockens fjende nr. 1 på det tidspunkt.) Monsters Of Rock-folket var afgjort ikke til disco. De ville have det hårdere og hurtigere. Og det fik de så, og April Wines ”I Like To Rock” er da også en af de bedste skæringer på ”Monsters Of Rock”-albummet.

DRAMA OG HYLENDE SIRENER

Der var en god stemning omkring April Wine i begyndelsen af 1980’erne. Forhåbningerne til det canadiske band var store. Britiske musikmagasiner som Sounds rapporterede begejstret om April Wines bedrifter. Og den ellers heavy-hadende Danmarks Radio bragte sågar en koncertoptagelse med April Wine på P3 i 1980 (eller var det i 1981?).

På denne optagelse kunne man bl.a. høre ”I Like To Rock” og andre af April Wines travere fra sen-halvfjerdserne, såsom ”Right Down To It”, ”Get Ready For Love” og ”Hot On The Wheels Of Love”. Kærlighedstitlerne skal man ikke lægge for meget i, for der var tale om god, gedigen betonrock: gyngende, swingende og iørefaldende uden at være poppet. Det var sange med drama, outlaw feeling og hylende sirener.

Især hjemme i Canada solgte April Wine plader i et omfang, som til sammenligning med vores dages usle pladesalg nærmede sig det astronomiske. Platinplade efter platinplade kunne bandlederen Myles Goodwyn & Co. hænge på væggen.

Med albummet ”Harder … Faster” (1979) scorede April Wine sågar guld i USA. Albumtitlen skal ikke forlede nogen til at tro, at April Wine var en slags forløbere for grindcore oder sowas. Titlen havde det canadiske band stjålet fra en pornofilm. Men den sendte de helt rigtige signaler i en tid, hvor den hårde rock oplevede et opsving, som endte med at gøre genren til en dominerende faktor i 1980’ernes musik.

ET BRØL AF EN SOLO

Den indædte kamp mod disco var også et tema på ”Wanna Rock”, en af skæringerne fra 1981-albummet ”The Nature Of The Beast”. April Wines hyldestsange til den hårde rock var ladet med den indestængte følelse af vildskab, som store dele af ungdommen følte. Især den del af ungdommen, som blev kaldt ”Bad Boys” – hvilket for resten var en af sangtitlerne på albummet.

Jo, April Wine appellerede til de slemme drenge. Den hårde rock var en ventil, som fremmedgjorte, unge fyre fra samfundets laveste lag brugte til at komme af med deres aggressioner og frustrationer. Alle de dyriske instinkter og drifter, som blev (og stadig bliver) holdt nede i vores tamme, stillesiddende civilisation.

Det var disse dyriske drifter, som kom til udtryk på coveret til ”The Nature Of The Beast”. Her ses en rockguitarist i læderbukser midt i et brøl af en solo. Guitaristen er udstyret med et tigerhoved, og han blotter de lange sabelagtige hjørnetænder i en aggressiv grimasse. Vildt og utæmmet. Farligt.

Og så var der dobbeltplatin til April Wine i Canada, og guld i USA. Plus store overskrifter og superlativer i Sounds, det britiske musikblad, som for alvor havde fingeren på pulsen, hvad angår heavy rock – og som senere muterede til hårdrockmagasinet Kerrang!.

En sang som ”Future Tense” udtrykte præcist de rebelske og utilpassede følelser, som mange langhårede rødder gik med i den periode. Og det hjalp også, at musikken var den mest hårdtslående, som April Wine hidtil havde leveret. ”Crash And Burn” var en musikalsk knytnæve, et knockout-slag, der med al sin slagkraft kun varede to et halvt minut.

EN NY GENERATION TOG OVER

Metalrocken har slået mange kolbøtter, siden April Wine udsendte ”The Nature Of The Beast”. Og allerede året efter blev Myles Goodwyn & Co. kørt agter ud. April Wine dummede sig og gled ud på et AOR-agtigt sidespor i stedet for at fortsætte i den musikalske overhalingsbane.

Og så var det ellers adjø til April Wine som et centralt heavy rock-band. En ny generation af bands tog over – og i stedet blev Canada repræsenteret af langt mere aggressive bands som Anvil og Exciter. \m/

April Wine, som de så ud på omslaget til albummet "First Glance" fra 1978.

FACEBOOK: Bliv en SMF ven af Peter Béliaths Rifferama